Da golfen kom til Århus
Da Golfen kom til Århus
Klubbens femoghalvfjerdsindstyvende år blev fejret med en turneringsuge, der kulminerede med en stor medlemsfest for alle klubbens medlemmer. Bag gennemførelsen stod Bang & Olufsen Store Torv og Brabrand som sponsorer for alle ugens turneringer.
Ugen blev indledt med en turnering og en reception for inviterede.
Rådmand Flemming Knudsen overrakte ved den lejlighed byens gave til klubben, og DGU’s formand, Søren Clemmesen, causerede lidt over de første greens på det nuværende anlæg og nødvendigheden af at holde golfens etikette i hævd. Jørgen Østergaard, formand for Mollerup, berettede om det gode samarbejde mellem vore 2 klubber, og Ulla Høllund benyttede lejligheden til at sætte fokus på den stigende tilgang til golf – ikke blot på landsplan, men også lokalt.
Aarhus Golf Club har en lang venteliste, ikke blot for voksne, men også for børn. Hvis det skal afhjælpes, er det nødvendigt med en udvidelse af banearealet og med en udvidelse af klubhusfaciliteterne. Der spilles golf som aldrig før i Danmark. Golfen er blevet tidens familiesport.
Sådan var det ikke, da golfsporten i begyndelsen af sidste århundrede kom til byen med en københavnsk tilflytter, Eugen Schmidt, der var blevet grebet af golfsporten under et besøg i Skotland. Banen lå ved skydevoldene på Egå Fed, hvortil klubbens 20 medlemmer ankom på cykel. Deres køller var gemt i et bondehus i nærheden.
Klubben gik dog i opløsning i løbet af få år, og først i efteråret 1930 skete der igen noget. En kreds af byens borgere modtog en opfordring til at stifte en ny golfklub, da man havde et ”passende Terræn sikret den eventuelle Klub i Skaade Bakker”.
Året efter, den 22. januar, blev den stiftende generalforsamling i Aarhus Golf Club afholdt med optagelse af 32 medlemmer, der hver måtte betale et indskud på 100 kr. og et kvartalskontigent på 15 kr.
Allerede i februar samme år investerer man i en plæneklipper og en fairwayklipper – den sidste til en pris 185 kr. Men da man skal i gang med spillet, er banen ikke anlagt, og man må i stedet låne et areal på væddeløbsbanen.
Først i 1932, da klubben har 47 medlemmer, træffes der aftale med en gartner om vedligeholdelse og klipning af fairways og greens for en betaling af 800 kr. om året, og de første slag kan slås ud over de 9 huller i bakkerne i Skåde.
I de kommende år trives klubben, der bliver bygget et klubhus for 15.000 kr., indskuddet halveres til 50 kr., som man kan få lov at betale i 5 rater. Til medlemskabet hører retten til en caddie. 35 øre for 9 huller og 50 øre for 18 huller.
I 1938 noterer man stolt i bestyrelsesprotokollen, at der nu er 71 medlemmer, og at 35 greenfeespillere har besøgt banen i årets løb. Der var tale om en klub i fremgang.
Men så kom krigen, og hvad dermed fulgte. Året efter står der i protokollen, at man vedtog at udsætte sprøjtning af de fandens mælkebøtter til foråret!
Efter krigen forblev golfsporten i Århus en eksklusiv beskæftigelse, der fik dårligere og dårligere vilkår i takt med, at banen blev udstykket til bebyggelse.
I 1968 indviede man i stedet banen i Mollerup, hvor et par hundrede medlemmer måtte friste tilværelsen i næsten 20 år, før det i 1986 lykkedes at færdiggøre og indvie den nuværende bane i Moesgård.
I løbet af få år var klubben den største i landet med 9 huller i Mollerup og 18 huller ved Moesgård. Klubben led af vokseværk, og Mollerup blev i 1993 udskilt som en selvstændig klub, hvilket viste sig at være til gavn for begge klubber og de mange golfglade århusianere.
Klubben har nu 1250 aktive medlemmer og får hvert år besøg af op mod 5000 gæster, der ønsker at spille banen.
Da de første golfspillere hentede deres køller og slog ud over Egå Fed, drømte de næppe om, at deres muntre mandebeskæftigelse – der var ingen kvindelige medlemmer – en dag ville være en folkesport, der er rettet mod såvel eliten som bredden.
Kurt Harrits