Spilletempo
Spilletempo
Det bør højest tage 4 ½ timer at spille 18 huller golf. Det kan sagtens lade sig gøre at snakke og hygge med sine medspillere, selv om man går frem i rask tempo.
Her er et par råd til at fremme spillehastigheden:
- Vælg slag og kølle, mens dine medspillere slår.
- Vær parat til at slå, når det bliver din tur.
- Slå altid en provisorisk bold, hvis du er i tvivl om, du kan finde den oprindelige bold.
- Placer din vogn på den side af green, hvor vejen til næste tee-sted er.
- Læs din puttelinie, mens de andre putter.
- Forlad straks green, når I har holet ud. Evt. diskussioner om antal slag kan man afgøre på vejen til næste teested, ligesom udfyldelse af scorekortet.
- Vær hele tiden opmærksomme på flights både foran og bagved. Der må aldrig være mere end et halvt hul frem til næste flight. Er der det, må man sætte tempoet op. Venter flighten bagved unødigt, skal man vinke igennem, forudsat at der er frit foran.
- Kan man ikke umiddelbart finde sin bold, skal man vinke igennem straks.
- Vær ikke bleg for at gøre dine medspillere opmærksomme på, at spillet går for langsomt.